Home Up 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Bonustur 2009 2009 2010 2011

2007
 

Tur 2007: Back to the Jungle Tour

Turarrangør: Allan R. Gersborg (ARG!)

Deltagere:
Søren King George (SKG)
Morten Gedde (MG)
Allan R. Gersborg (ARG)
Rasmus Natur (RN)
Hans Christian Dublet (HCD)
 

Turberetning 2007: Fiskestatistikken er sprængt

Med hele 5 fisk på land, heraf 2 fanget med den helt ukendte dublet-teknik, blev Hans Christian Dublet (HCD) vinder af årets fiskekonkurrence og han er nu det medlem af HNFisk der har fanget flest fisk på en enkelt fisketur. På anden og tredje pladsen kom Søren King George (SKG) og Årets Primus, ARG begge med 4 fisk. SKG var tæt på at hive en jätte-gedde på land, men den glatte glinsende gedde smuttede mellem hans næver. Rasmus Natur (RN) fangede 2 fisk og der var naturligvis tale om skaller. Morten Gedde (MG) fik 1 fisk på land og lægger derfor som vanen sig byder lokaler til vintertræffet.

Denne fisketur markerer HNFisk’s 5 års jubelæum og der er aldrig før blevet hevet så stort et antal fisk på land på en enkelt fisketur. I skinnende sol afgik Tour 2007 fra Australiensvej 26 den 7.9.2007 kl 16. med kurs mod position 57 14.01’ N, 13 11.32’ E ved Fegen Sjön nær Falkenberg i Sverige. Som noget nyt blev vi befordret i LandRover Buus med HCD som fører og med SKG som buus-steward/co-driver. Først blev MG hentet på Ragnhildgade og vi kørte til Q8 ved afkørsel <9> på Helsingør motorvejen for at hente RN. Efter en ½ times venten forskød buussen til RN’s hjemadresse for en fysisk afhentning – en såkaldt civil-fiske-anholdelse – var påkrævet for at vi komme videre i programmet. Med alle deltagere i bussen kørte vi sikkert mod HH Ferries i Helsingør og nød diverse læskedrikke og godter. Årets primus havde en CD med, men der var teknisk svigt og den kunne ikke afspilles i buussen. I stedet måtte back-up-sangen ”Ta’ med HNFisk” afsynges fra omdelt hardcopy. Den ligger her.

På sol-dækket blev der budt lidt boble-vand rundt og det blev drøftet hvorvidt foreningen HNFisk skulle stiftes. Der var argumenter for og argumenter imod, men tiden var moden og foreningen blev stiftet umiddelbart før vi kørte af færgen. I denne valgrunde er ARG formand, RN næstformand og MG kasserer. Vedtægterne indeholder bl.a. foreningens værdier og vigtige historiske perspektiver. Første ordinære generalforsamling afholdes til vintertræffet i 2008.

Et er at finde vej på Midtsjælland, det er langt sværere at finde vej i København, men at finde vej i Sverige efter mørkets frembrud kræver års erfaring. Det har vi i HNFisk, for typisk rykker vi ind i et fiskeområde i ly af mørket, 2007 blev ingen undtagelse. Som noget nyt i år blev navigationen hjulpet væsentligt af GPS. Over stok og sten, ad hullede og mudrede veje, en LandRover Buus kan ikke stoppes og vi ankom sikkert på location fredag ved 21-tiden.

De tre løver skulle sove under presning mens ARG og MG sov i telt. Det tog kun få minutter at få sovepladserne arrangeret. Derefter blev der holdt først drikketid, dernæst spisetid ved det dejlige bål. Fredags-dinner bestod af ristede Lyngby-pølser med brød og diverse tilbehør. Nissen blev tændt og der var god hygge i lejren, og folk tørnede ind i den sædvanlige rækkefølge, dvs. anført af RN eller var det HCD.

Morgengymnastikken lørdag var eneste overgangs-ritual fra tidligere fisketure, og det skulle vise sig at blive et banebrydende lørdag. I stedet for havregryn lavet på Trangia blev der lavet pandekager på RNs pande. En god, sund og velsmagende mad takket være olien, som jo indeholder de resterende vitaminer og mineraler som ikke findes i shake-and-bake dunke. Det blev til en enkelt og underberg for lige at varme maven op. Ret hurtigt herefter morgenbespisningen fik RN gang i fiskegrejet og resten af medlemmerne fulgte trop. På knap 1-1.3 meters dybde var ARG årets første fanger men mange andre fulgte hurtigt efter. En helt ukendt teknik bragte HCD i anvendelse ved på en line at montere 2 kroge. Ved hjælp af en 1.5 m fiskestang, som har været opmagasineret i en stald i flere år, udlevede han det ypperste i en fiskers univers. Han fangede to fisk med én stang og han bærer herefter navnet HC Dublet (HCD). Fiskene kom sikkert på land efter en unik, smuk og fængende fight. Herefter blev der fanget en ca. 5 fisk, men ellers var fiskeriet mest præget af viklos, døde-perioder kun afløst af ræve-viklos. Lørdagsfrokost var nu et højdepunkt. Sild, snaps og rugbrød med diverse fisk og jydefedt med tilbehør. Det hele gled ned og traditionen tro foretog vi også forebyggende manøvrer mod maveonde, dog skulle det vise sig ikke at have nogen langtidseffekt. ARG fik også et bad i søen.

Da aftenen faldt på serverede MG en sund pastaret uden bacon og der blev nyt godt med øl og vin til. Desserten var så vidt huskes shake-and-bake pan-cakes med banan og whiskey. Natten faldt på og referenten husker ikke nærmere detaljer…

Søndag morgen var der tidligt liv hos HCD, som var smuttet tidligt til køjs. Der blev tændt morgencerut og fiskegrejet blev tilset. ARG havde i ly af natten fået en skalle på krogen og flere andre deltagere halede også fisk på land.

Omkring middagstid blev fiskekonkurrencen afblæst og HCD blev udråbt som suveræn vinder. RN nåede lige som det naturmenneske han jo er at springe i søen og få badet kroppen inden vi pakkede grej og andet og fik afbrændt diverse rester. Herefter satte vi os i bussen. SKG havde jo sådan seet ikke fået pakket sin røde kop væk… og han forsøgte at drikke rødvin på vej væk fra location men der blev hurtigt til noget gris i den gyngende buus, så det stoppede han med. I stedet forsøgte han at slukke sin tørst ved hjælp af King George (blended whisky). SKG prøvede forgæves at ændre bussen rute i retning af Hyldebryk – som står hans hjerte nær – men det blev afvist af HCD, hvilket kun gav anledning til trøste-tørst … og det gik såmænd udmærket, så længe vi var i Sverige. 

Alt i alt har 2007 budt på utroligt mange oplevelser og hele følelses- og action-registret har været i brug, takket være bl.a. HCD og SKG. 

Tak for en god tur! Jeg glæder mig til næste år og håber at nedenstående fangst-estimat holder stik
 

Allan
Tur-arrangør 2007
 

Billeder

Klik her for at komme til galleriet.


 

Send mail to HN Fisk with questions or comments about this web site.
Last modified: august 30, 2009