Foreningens navn er HN Fisk med hjemsted i Danmark. HNfisk er opkaldt efter Helga Kirstine Marie Hansen (14.5.1912 – 4.12.2007) og Nina Raaschou (6.3.1908 – 28.6.1986), som levede sammen i mange år i Alsgade på Vesterbro i København. Foreningen fremstod af cerut-tåger ved Helgas 90 års fødselsdag 18.5.2002, for at bevare de festlige og venskabelige relationer, som er skabt i Helga og Ninas hjem. Yderligere oplysninger om foreningen kan findes på foreningens hjemmeside ( www.hnfisk.dk ). Foreningens postadresse er siddende kassers bopælsadresse.
Foreningens navn er HN Fisk, hvilket er en forkortelse for Helga og Ninas Fiskeklub af 2002. Helga og Nina har jo altid været kendt som de store fiskere og som elskere af frugt og grønt.
I foreningen plejes venskaberne mellem medlemmerne. Derudover er det af allerstørste vigtighed, at der på foreningens årlige generalforsamling ikke mangler vådt eller tørt.